Eventyrsport Events

Her finder du inspiration til spændende løbeoplevelser og eventyrlige vandreture. Kom med os ud i løbesko eller vandrestøvler og til inspirerende foredrag i butikkerne. Se hele udvalget nedenfor.

AdventureRun.Udforsk det ukendte.

AdventureRun er navigation efter kort og kompas på jagt efter gemte poster. Som team finder I vejen og deler oplevelserne sammen.

Events i den danske natur

Kom med til motionsløb eller vandretur planlagt af vores helt eget eventteam bestående af Torbjørn og Morten.

Torbjørn er hovedansvarlig for de fantastiske ruter, I vil opleve, når I deltager og har gennem mere end 30 år arbejdet med elitesport, både som atlet og træner. Han er flerdobbelt danmarksmester i Adventurerace og har vundet VM guld i mountainbikeorientering 3 gange.

Med Torbjørn i spidsen på planlægning af ruterne, kan du være sikker på et trailløb, hvor du også kommer væk fra stierne og oplever naturområderne fra nye vinkler.

Morten har en baggrund som Cand. Scient i Idræt og Sundhed med tilvalg i friluftsliv. Det, krydret med en sergentuddannelse, har gennem voksenlivet skabt en forkærlighed for alt, hvad der foregår i naturen - om det er som løber, som triatlet eller i vandrestøvlerne.

Udover vores eventteam vil du blive mødt af vores skønne medhjælpere på dagen og kommer du mere end én gang, kan du være sikker på kendte ansigter. Deltag i events, hvor der er kræset om detaljerne, fordi vi alle har en forkærlighed til vandring, løb og naturen.

Trailløb events på Sjælland, Fyn og i Jylland

Vil du gerne med på løbetur i naturskønne omgivelser, hvor det ikke behøver at handle om den hurtigste pace, men hvor du i stedet bliver udfordret på op- og nedstigninger i Danmarks flotteste områder, nøje udvalgt af vores eventteam.

Vores motionsløb strækker sig fra 5 km til over 40 km., så der både er plads til nybegyndere og rutinerede løbere og trailløbere. Du finder både events på Sjælland, Fyn og rundt omkring i Jylland. Tag løbeskoene med til blandt andet Møns Klint, den nordjyske vestkyst, Mols Bjerge og Danmarks outdoorhovedstad Silkeborg.

Vi afholder trailløb i alle årets sæsoner, så kig vores events igennem og find et, der passer i din kalender. Tilmeld dig også vores årlige halvmaraton, hvis det er på din løbebucketliste. Vi bruger Sportstiming til tidtagning og tilmelding. Hvis du ønsker et anderledes motionsløb, så tag med Eventyrsport eventteam på løbeeventyr.

Tag gerne din familie, venner og hunden med. Vi har borde og stole på pladsen, så de kan hygge sig og være klar til at heppe på dig, når du kommer i mål.

 

Vandretur med Eventyrsport i Danmark

Tag på Eventyrhike med Eventyrsport. Vi har gjort det hyggeligt og bekvemt at tage på vandretur i Danmark. Vi har vandreevents I Jylland og på øerne. Vores Events inkluderer flotte ruter og fuld forplejning. I løbet af ruten får I serveret varm frokost af vores kokkehold. Vil du vide mere? Find flere informationer på vores her.


Hvad er trailløb?

Trailløb er løb i naturen. Asfalt og fortov bliver erstattet med skovstier, sandstrand, klippestier og bakker. Det er mere udfordrende end almindelig løb, fordi terrænet ofte gør, at underlaget er ujævnt og varieret. Derfor bliver du mere udfordret på teknik, balance og styrke. Til trailløb er det også helt normalt at gå dele af ruten, f.eks. når du skal løbe op ad en meget stejl bakke med blødt underlag.

Hvorfor løbe trailløb?

Kom ud i naturen og bliv udfordret på højdemeter og terræn. Mange oplever det som et større pusterum at komme væk fra de fyldte løbestier og lyskryds i byerne. Din løbetur bliver mere en oplevelse frem for en træningstur, og er du kørt lidt træt i løberutinen, så er trailløb en god mulighed for at finde løbeglæden igen.

Trailløb kan også fungere som supplering til din intervaltræning, hvis du vælger at løbe i bakkede områder med mange op- og nedstigninger. Nogle oplever desuden trailløb som mere skånsomt, da det blødere og varierede underlag giver mindre ensformig belastning, men det er mere teknisk krævende i forhold til stabilitet og styrke i dine led. Derfor kan styrketræningsøvelser være en rigtig god idé find vores gratis program 10 styrketræningsøvelser til løberen.

Hvilket udstyr skal jeg bruge til trailløb?

Det er vigtigt med et par løbesko, der passer til terrænet. Har det regnet, kan der godt være glat på vores ruter, derfor anbefaler vi altid et par trailløbesko.

Bliv klogere på trailløbesko her: Vælg den helt rigtige trailsko

 

Kan begyndere deltage i trailløb?

Flere af vores events har kortere distancer ned til 5 km., så er du ny på trailstierne, kan du altid vælge vores events med begyndervenlige distancer. Under de enkelte events finder du også en beskrivelse af, hvor udfordrende ruterne er.

 

Hvor finder jeg praktisk information?

Alt information om faciliteter, ruter, starttidspunkter, hvad du skal have med, parkering, anbefalet påklædning, sikkerhed, tilskuere og meget mere finder du inde på det enkelte event.

 

Find masser af stemningsbilleder på vores Instagram.