Rygsække
Stort udvalg af rygsække til ethvert formål
Er du på udkig efter en praktisk rygsæk, som kan rumme alle dine ting? En rygsæk som lever op til netop dit behov for funktionel bagage? Og en rygsæk som bare sidder helt vildt godt på ryggen? Så er du landet det rette sted.
Vores rygsække spænder bredt fra små rygsække til hverdagen til store vandrerygsække til vandreture og rejser.
Ved du allerede, hvilken rygsæk du er på udkig efter?
- En daypack
- En lille rygsæk på 0-20 L
- En lille rygsæk på 21-25 L
- En lille rygsæk på 26-30 L
- En lille rygsæk på over 30 L
- En Camino rygsæk
- En vandrerygsæk
- En stor rygsæk på 50-64 L
- En stor rygsæk over 64 L
Er du endnu ikke helt sikker på, hvilken rygsæk du skal vælge? Så læs med og bliv klogere på, hvordan du vælger den rette rygsæk, hvordan en rygsæk skal sidde, og hvordan du vasker rygsækken.
Hvilken rygsæk skal du vælge?
For at vælge din nye rygsæk kan du tage udgangspunkt i, hvad du skal bruge rygsækken til. Er det til skole eller studie, er det naturligvis vigtigt, at der er plads til en computer. Er det derimod en rygsæk, du skal bruge på vandreture eller en længere rejse? Så skal du være sikker på, at du kan have plads til det hele samtidig med, at du skal overveje, om du skal gå med rygsækken i kortere eller længere tid, da det har en betydning for dit valg af rygsæk.
Rygsækkens funktioner har med andre ord en stor betydning i forhold til, hvad dens formål er. Det kan være, du ønsker en frontåbning fremfor en topåbning, et indbygget regnovertræk eller måske har du brug for mange lommer?
Nogle af de ting, du skal være opmærksom på, når du vælger en ny rygsæk er:
- Størrelse og kapacitet – vælg en størrelse, der passer til dit behov
- Komfort og pasform – sørg for at vælge en rygsæk, der passer til din krop og kan justeres, så den sidder perfekt.
- Materiale og holdbarhed – vælg materialer, som nylon og polyester, der er holdbare og slidstærke, hvis rygsækken skal bruges meget og kunne holde til lidt af hvert
- Stil og design – selvom der er andre ting end design, der er vigtigt, så er det stadig vigtigt, at du vælger en rygsæk, du kan lide
- Funktionalitet – skal den være vandtæt? Skal den have mange lommer eller plads til en computer?
Bliv klogere på alle rygsækkens funktioner og detaljer i vores indlæg ”Godt at vide inden du køber en rygsæk”. Her gennemgår vi funktionerne fra top til bund, så du får en god oplevelse.
Rygsække fra anerkendte brands
Har du allerede et favoritbrand blandt rygsække, så har vi gjort det nemt og enkelt for dig at hoppe direkte ind på de enkelte brands og finde den rygsæk, der passer til dit behov
- Haglöfs små rygsække
- Haglöfs store rygsække
- Fjällräven små rygsække
- Fjällräven store rygsække
- Deuter små rygsække
- Deuter store rygsække
- Osprey små rygsække
- Osprey store rygsække
- Sea to Summit rygsække
- The North Face rygsække
- TLT rygsække
Har du fokus på funktioner og komfort, så læs med i de næste afsnit, hvor vi dykker ned i, hvordan en rygsæk skal sidde, om der er forskel på rygsække til damer og herrer samt. Du får også tips til, hvordan du pakker din rygsæk korrekt samtidig med, at du passer på din ryg og skuldre.
Hvordan skal en rygsæk sidde?
Din rygsæk skal naturligvis sidde ordentligt, så du ikke slider unødigt på ryg og skuldre, ellers kommer den til at bruge mere tid i skabet end ude i virkeligheden, og det er jo ærgerligt!
Det er især vigtigt for vandrerygsække, at de sidder ordentligt, da du ofte skal have dem på i længere tid ad gangen, og de har en større vægt.
Vi har nedenfor listet nogle helt konkrete ting, som du bør være opmærksom på, når du skal finde ud af, hvordan din rygsæk skal sidde
- Den øverste del af rygsækken skal være på linje med eller lidt under dine skuldre. En vandrerygsæk vil ofte have en top, der stikker op over skuldrene, men så er det vigtigt at remmenes fæstepunkt sidder mellem dine skulderblade.
- Den nederste del af rygsækken skal sidde lige over hofterne og ikke hvile på lænden eller hofterne (medmindre det er en speciel vandrerygsæk, som er designet til det).
- Skulderstropperne skal være justeret, så de sidder tæt ind til kroppen, men uden at de klemmer eller det bliver ubehageligt. Stropperne skal gerne danne en let buet form, der følger skulderlinjen.
- Sørg for at stropperne har tilstrækkelig polstring, så vægten fordeles jævnt, så du undgår tryk
- En brystrem skal sidde over brystet uden at stramme for meget. Den hjælper med at stabilisere rygsækken og fordele vægten.
- Hoftebæltet skal sidde stramt omkring hoften (ikke taljen). Det hjælper med at aflaste skuldrene og flytter en del af vægten til hofterne, hvilket især er vigtigt for vandrerygsække.
- Når rygsækken er fuld, så sørg for den sidder tæt ind på ryggen uden at hænge bagud, da det kan medføre dårlig balance og øget belastning af ryggen.
- Det er vigtigt, at du har fri bevægelse af skulde og arme. Hvis du føler dig begrænset i dine bevægelser, skal du justere stropperne
Hvis det er første gang, du skal købe en ordentlig eller større rygsæk, så kan det være lidt svært at få den til at sidde helt korrekt, hvis du ikke har nogen til at hjælpe. Har du brug for en hjælpende hånd, er du altid velkommen til at tage din rygsæk med ned i en af vores butikker, hvor vores personale hellere end gerne hjælper dig med at få rygsækken til at sidde korrekt.
Hvis du hellere selv vil kaste dig ud i det og har brug for nogle flere råd, så læs vores indlæg ”Hvordan du bedst justerer rygsækken”, hvor vi hjælper dig lidt ekstra på vej med et par gode tips samt illustrationer.
Er der forskel på rygsække til damer og herrer?
Det korte svar er ja, der findes dog en del rygsække, som er unisex, men vi har også enkelte modeller, som er tilpasset til henholdsvis damer og herrer.
Udover der kan være noget forskel i forhold til farver, så ligger de største forskelle på dame- og herrerygsække i ergonomien, komforten og pasformen, da de er tilpasset mande- og kvindekroppens forskelligheder.
Ofte er rygpanelet på rygsække til damer designet kortere og smallere, end det er på en rygsæk til herrer. Modsat er skulderstropperne til mænd ofte bredere og mindre buede end til damer, da mænd ikke skal have plads til brysterne på samme måde, som kvinder skal.
Også hoftebæltet er ofte designet forskelligt. På rygsække til damer er hoftebæltet designet til at sidde lavere og vinklet til bredere hofter, end de er på en rygsæk til en mand. Slutteligt er damerygsække ofte designet med et lavere tyngdepunkt, der hjælper med bedre balance og komfort i forhold til vægt. Hos mænd er tyngdepunktet ofte højere, da det passer bedre til en højere og bredere kropsbygning.
Da alle kroppe er bygget forskelligt, kan det være en god ide at prøve nogle forskellige rygsække, så du er sikker på, at du finder den, der sidder bedst på dig. Det kan nemt ske, at det er en unisex rygsæk med mange justeringsmuligheder.
Flere af vores rygsække fås også i forskellige størrelser og har opgivet de enkelte mål nede i produktbeskrivelsen, så du nemt og enkelt kan måle dig selv ud fra ovenstående kriterier, så du er sikker på, at du får valgt en rygsæk, der passer til netop dig.
Hvordan pakker man en rygsæk?
Det er naturligvis forskelligt, hvad man skal have med i rygsækken afhængig af, hvilket eventyr man skal ud på, men der er nogle helt enkelte regler, som du altid kan tage udgangspunkt i, uanset om rygsækken skal pakkes til kortere eller længere ture, da de øger komforten og aflaster ryggen bedst muligt.
- Del dit hovedrum op i tre dele; bund, midt og top.
I bunden pakker du de lette ting. I midten (lige over hoften og ind mod ryggen) pakker du de tungeste ting. Øverst pakker du de småting, der ikke vejer så meget. - Lettere ting som f.eks. tøj pakkes længere væk fra ryggen
- Sørg for at fordele vægten ligeligt imellem siderne
- Pak så dine ting ikke ligger og rasler rundt
- Pak dine ting i små drybags eller pakkeposer, så du er sikker på, de forbliver tørre selv i regnvejr
Ved du allerede, hvilken tur du skal på? Så har vi lavet nogle forskellige pakkelister med gode råd, som forhåbentlig kan hjælpe dig godt på vej:
Kan du vaske din rygsæk?
De fleste rygsække og vil ikke have godt af en tur i vaskemaskinen og tørretumbleren, så du må desværre selv i gang. Det er dog vigtigt at læse vaskeinstruktionerne på netop din rygsæk først – det kan jo være, du er så heldig, at den blot kan smides i vaskemaskinen.
Må din rygsæk ikke komme i vaskemaskinen, så fortvivl ikke. Vi har samlet et par gode råd, så du kan sikre dig, at din rygsæk også bliver ren, når sæsonen lakker mod enden.
- Tøm rygsækken fuldstændig og åben alle lynlåse – brug eventuelt en støvsuger til at få alle de små krummer og snavs op
- Skil din rygsæk ad, hvis stropper, bæresystem og rygpanel kan tages ud, så de kan vaskes hver for sig
- Brug lunkent vand samt en mild, kemikaliefri sæbe, der ikke indeholder parfume og brug en blød svamp eller en tandbørste til forsigtigt at gøre det hele rent – brug eventuelt en balje, hvor delene kan være i. Skyl sæben ordentligt af, når du er færdig
- Hæng det hele til tørre og sørg for at rygsækken er vendt på hovedet og er helt tør, inden den pakkes sammen.
Vil du have et par ekstra tips til, hvordan du gøre din rygsæk helt ren, hvis du selv må i gang, så læs indlægget ”5 tips til at gøre rygsækken ren”.
Er du stadig ikke sikker?
Er du stadig i tvivl om, hvilken rygsæk du skal vælge til dig og dine behov? Så har vi samlet nogle bud på din næste rygsæk ud fra størrelse og formål
- 7 bud på din næste daypack
- Sådan vælger du den rigtige rejserygsæk
- Smart rygsæk til hverdagen på farten
- Vælg den rigtige rygsæk til vandreturen
- Find den rette rygsæk til dit barn
Fandt du ikke svar på dine spørgsmål, kom endelig ned og tag en snak med personalet i din lokale Eventyrsport. Så hjælper de gerne med at finde den rette rygsæk til dine behov og sørger for, at den er justeret korrekt, så du er klar til dit næste eventyr, inden du går ud ad døren.





